Handelsbetingelser
Generelle salgs- og leveringsbetingelser.
De efterfølgende generelle leveringsbetingelser anvendes i forbindelse med alle leverancer af varer der er bestilt gennem Floor Marine a/s’ webshop og pr. telefon eller mail til os.
- Alle varer sælges til den anførte pris der indeholder dansk moms. Som udgangspunkt leveres alle varer ab. lager Egå.
- Såfremt ikke andet er nævnt, tillægges porto / fragt til forsendelsen. Forsendelse vil normalt ske med Post Danmark alternativt kan levering af større emner skal med fragtmand.
- Skaffevarer og restvarer sælges så længe lager haves og der tages et generelt forbehold for mellemsalg og udgåede varer.
- I forbindelse med skaffevarer og særligt dyre / specielle reservedele er Floor Marine a/s berettiget til at kræve et depositum, inden varen bestilles hos værftet eller en underleverandør.
- Varer tages ikke retur.
- Betaling er netto kontant. Af praktiske årsager ydes der dog en begrænset kredit til ejere af Bavaria både, ved køb af reservedele til båden. Denne kredit er individuelt fastlagt og gives ikke til kendte dårlige betalere.
- Ved bestilling kan man vælge at betale direkte til Floor Marine via bank eller få tilsendt varen på efterkrav. Ved valg af efterkrav, tillægges et opkrævningsgebyr på DKK 55,-
- Der tages forbehold for udsolgte varer, trykfejl, leveringssvigt, afgiftændringer samt force majeure.
- Vi indgår ikke handler med kunder uden for EU.

